Studio Gude leverer bolig- og livsstilsindretning. I tæt partnerskab med Poliform forenes italiensk håndværk i en designkultur, der vidner om ro og tidløs elegance. Internationalt inspireret men individuelt projekteret fortolker Studio Gude rum til drømmen om en bolig.

— STUDIO GUDE —

POLIFORM COPENHAGEN

Studio Gude fortsætter fortællingen om indretning og livsstil i et designstudie, der minder om arkitekternes oprindelige tegnestuer. Det er hverken et showroom eller en butik, det er nærmere et værksted. Tegninger, tommestokke, kataloger og materialeprøver dominerer i en gammel lejlighed i Hellerup, der løbende forandrer udtryk med interiør nøje udvalgt fra Poliform’s kollektion.

KOGEKUNST

Med de ypperligste design og løsninger repræsenterer et køkken fra Poliform enhver drøm om at integrere uovertruffen funktionalitet og æstetik i det rum, vi i Danmark ofte omtaler som hjertet i vores hjem.

Dedikeret til orden

Ikke bare en bogreol, men et udtryk for arkitektonisk elegance og alsidighed. Som omdrejningspunkt i stuen, fortryller reolløsningerne fra Poliform og forvandler opbevaring til en kunstform der rummer både funktion og raffineret stil.

Skabt til Hverdagen

Oplev garderoben som et personligt frirum, hvor luksus og funktion går hånd i hånd. Løsninger fra Poliform forener kompromisløs æstetik med intelligent design. Ganske enkelt skabt til at indfri de højeste forventninger til form, materialer og funktionalitet.

SØREN GUDE

Studio Gude er grundlagt af Søren Gude. Med mere end 30 års erfaring som selvstændig i branchen bindes både generationer og visioner sammen. Søren er oprindeligt udlært i sin Fars møbelsnedkeri med omhu og perfektion som et tydeligt genetiske aftryk.

Sørens ekspertise omfatter arkitektur og byggeri, møbeldesign og -produktion, indretningsprojekter samt salg af ejendomme. Kunderne udgør en omfattende portefølje af projekter i Danmark og Skandinavien, Spanien, Italien, Frankrig, Schweiz mfl. Porteføljen omfatter primært private boligindretninger. Hoteller, liebhaverbyggerier samt eksklusive erhvervsindretninger er også på projektlisten.

​Søren står bag konceptudvikling og drift af flere internationale møbelvirksomheders monobrand- eller flagshipstores i København.

Herunder Poliform Copenhagen, tidligere bl.a. Giorgetti Danmark, samt koncepthuset House, der forhandlede italienske klassikere som Minotti, B&B og Max Alto.

Sørens fascination af den italienske livsstil fornægter sig ikke. Med en lun humor og begejstring lever han op til sin evigtgyldige vision om at skabe fantastiske boliger, der stilfærdigt vidner om tidløst håndværk, æstetiske løsninger og høj kvalitet. 

team

Med en personlig og helhedsorienteret tilgang til livsstilsindretning sammensætter Studio Gude et professionelt team af fagligt kompetente ressourcer målrettet det enkelte projekts behov og omfang.

Et definerende kendetegn hos Studio Gude er erfaring og dedikation. Indlevelse og samarbejde er nøglen til de ekstraordinære løsninger.

Indretningsarkitekter tilknyttet Poliform assisterer ofte designprocessen, hvilket sikrer præcise specifikationer og særlige løsninger imødekommes.

Med indsigt og dyb forståelse af signaturen i de konceptuelle design fra Poliform udarbejdes forslag og prospekter. Et komplet prospekt omfatter plantegninger, snittegninger, renderinger, moodbords, produktprøver og -lister. En endelig plan udarbejdes for projektering, levering og montering. Det er vigtigt for Studio Gude at sikre en tryg og tydelig proces.

STUDIO GUDE LEVERER LIVSSTIL

Omhyggeligt udvalgte materialer, teksturer og toner skaber grundlaget for rum, der er både er sofistikerede og personlige. Studio Gude søger altid at afspejle en individuel æstetik og forvandle ideer til raffinerede boligoplevelser. Det handler ikke om stil – men om livsstil. Helheden skal omfavne en stemning og samle oplevelsen af øjeblikke hvor man træder ind i et rum og tænker: Her vil jeg være! Her føler jeg mig hjemme.

Et godt rum mærkes før det forstås. Det bærer på en stemning, man ikke helt kan sætte ord på. En stol er ikke kun til at sidde i – den inviterer til en pause. En ru væg spiller op mod en sofa i blød velour. Sollyset klatrer hen over et spisebord og reflekteres i overfladen af tusinder år gammelt marmor. I Studio Gude handler filosofien bag ”at indrette sig” om fraværet af det overflødige og tilstedeværelsen af noget ægte.

Poliform er tæt på et uendeligt univers af muligheder. Alligevel er det en forfinet konceptuel tilgang til livsstilsindretning som Studio Gude hjælper med at oversætte, relatere og gøre mærkbar.

Studio Gude supplerer med de bedste udbydere af ekstraordinære produkter og ydelser, som f.eks. Antonio Lupi, der leverer sanitet og indretning målrettet badeværelser med en enestående oplevelse af velvære. Flere af de samme ikoniske designere arbejder med produktudvikling for begge virksomheder, hvilket gør integration oplagt og elegant.

Studio Gude gør en dyd ud af at finde de særlige og dedikerede leverandører.

Enhver kreativ vision begynder med inspiration og fascination – mærk den boble i nedenstående galleri.

Kontakt Studio Gude for gennemtænkte løsninger med et garanteret højt kvalitetsniveau.

NÅR SHOWROOMET ER DESTINATIONEN – POLIFORM LAB.

I en verden, hvor standardløsninger er normen, vælger Studio Gude en anden vej. Livsstil kan ikke vælges fra en hylde. Derfor har Studio Gude ikke en butik men tilbyder noget bedre. Et sted hvor kunder kan se alt og forestille sig mere.

I Poliform Lab., det imponerede hovedkvarter udenfor Milano, inviteres kunder til at opleve møbler og materialer i arkitektonisk skala. Her handler det ikke om at se på prøver men om at mærke stemningen, opleve designet og forstå kvaliteten i fuldt format. Poliform Lab. er et omfattende design og style studie, der kun kan inspirere og begejstre.

En magisk destination hvor produktportefølje og materialer præsenteres i relevante rum og omgivelser. Her kan løsningerne mærkes og proportioner opleves. Skuffer kan røres, sofacomfort testes og materialer vurderes. Det giver en oplevelse af design i levende form før der vælges.

Studio Gude gør sig umage for at levere enestående indretninger og lader sig gerne udfordre. Der er ikke stort og småt hos Studio Gude, kun gode løsninger.